Beretning fra en skøn efterårstur i det Nordtyske

Hans C. Bukkehave har sendt denne beretning:

Fantastisk efterårstur til Schleswig Holstein

Fra Torsdag den 6 okt til Lørdag den 8 okt deltog vi i et meget velorganiseret og spændende løb i det gamle danske land – lige syd for den Dansk/Tyske grænse. 

Vi er : Trine og Hans og Anne ( Trines søster) Allan  og Karin, Ludwig og Hanne, Per og Jens ( bim og bam)  som de blev døbt !!! 

Første løbsdag  kørte vi gennem det smukke landskab fra Schleswig  langs Slien mod Flensburg, hvor vi var gæster på ” Robbe & Berking Yachtwerft”,  som er en kombination af et “gammelt træskibs Yachtwerft”  og et museum for lyst-yachter – lige noget for os! Og at de samme  sted har en gourmet restaurant gjorde jo ikke besøget dårligere. Flere royale yachter blev plejet her, både Kong Haralds og Prins Henriks var synlige.

Herefter gik turen til  ” Robbe & Berking Silbermanufaktur”  hvor vi fik en grundig gennemgang af kunsten udi sølvsmedefaget.

Den smukke solbeskinnede efterårsdag blev afsluttet med en dejlig uformel middag på Hotel Waldschlosschen i Schleswig, hvor vi boede. 

På 2. dagen kørte vi mod Eckernførde og videre til Strande – som ligger ved mundingen af Kielerfjorden. Her parkerede vi på en parkeringsplads i udkanten af den lille badeby, hvilket gav os en dejlig spadseretur til Strandhotellet hvor vi fik en dejlig brunch-mit alles drum und dran. Turen herfra gik videre forbi Kiel til Gods Schierensee, mediemanden Axel Springers tidligere sommerresidens, hvor der var rundvisning i såvel den meget storslåede hovedbygning samt i stalde og park. Dagen blev afsluttet med gallamiddag på Waldschlosschen.

Jeg  – Hans – som har lagt pen til disse linier vil afslutte med at takke arrangørerne for et usædvanligt velorganiseret løb, og deltagerne for dejligt selskab, og overbærenhed med min CO2 Neutrale vogn✌️

Skriv et svar