2016 Besøg hos Bentley Copenhagen d.6.november

Bentley Mulsanne long

Bentley teamet i København var så flinke at tage imod os søndag d. 6.november.

Bentley havde sørget for at 4 centrale medarbejdere modtog os og til i løbet af vores besøg at gennemgå alle Bentley’s nyheder og også løfte sløret en smule for hvad der måske snart sker.

Plads nok til benene
Selv askebægret er kvalitet
Jannik og Lizeth
Der lyttes interesseret
Bentley Bentayga
Bentley Continental GT
Bentley Mulsanne long

Det var en dejlig dag, hvor man tydeligt mærkede Bentley-folkets kærlighed til de flotte biler. Jannik Voss, Chresten Hansen, Michael Bjerrekær og Lizeth Ladehoff sørgede for, at vi fik god og fyldig information om 2016-modellerne, og at vi blev beværtet fantastisk.

Den imponerende Mulsanne, Bentleys topmodel, der i “Extended”-udgaven nu har en akselafstand, der gør det muligt at få den indregistreret i Danmark som Limousine. Bilen har flere spændende nye design-kendetegn. bl.a. er kølergrillen – det berømte netværk er nu placeret bag lodrette ribber. Hele bilen er gjort designmæssigt bredere. Selvfølgelig har denne fantastiske bil et indbygget infosystem med skærme, der sænkes ned i ryglænene på forsæderne og som kan gøres fri og benyttes som labtops der er på bilens 4G-netværk. Bilen har 360 grader kamera, så den kan holde øje med alle hjørner. Automatisk lygteindstilling via GPS, der er afhængig af hvor bilen befinder sig – i by eller på land. Ja! man kunne blive ved.

Der var lige så stor begejstring for den nye SUV-model Bentayga, der viste sig at indeholde alle de attraktioner, der kan gøre en mere terraingående bil til Verdens bedste (og dyreste) SUV. Rygterne går om at den snart vil findes i en dieseludgave. Man kom til at tænke på, at bilen ligner en RangeRover – bare flottere og bedre udstyret. Det siges fra pålidelig kilde, at også køreegenskaberne er overlegne overfor RangeRoveren.

Vi må takke Bentley Copenhagen for en skøn og informativ eftermiddag.

Skriv et svar