Indkaldelse til Generalforsamling 2026

Generalforsamling

 

Indkaldelse til Generalforsamling i Rolls Royce Enthusiasts Club Danish Section

Genralforsamlingen afholdes d. 14.maj 2026 kl. 17:00 på Hotel Comwell Køge Strand.

Dagsorden i følge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent: Bestyrelsen foreslår Claus Clausen
  2. Valg af referent: Bestyrelsen foreslår Ole Hviid-Nielsen
  3. Formandens beretning: Erik Wendelboe Nielsen
  4. Klubbens regnskab for 2025: Søren Fruensgaard gennemgår regnskabet for 2025. (Se og download klubbens regnskab HER)
  5. Bestyrelsens udkast til budget for 2026: Søren Fruensgaard fremlægger bestyrelsens forslag til budget
  6. Fastlæggelse af kontingent: Søren Fruensgaard fremlægger bestyrelsens forslag til kommende kontingent
  7. Valg til bestyrelsen:

    På lige år er formand og sekretær på valg: Formand Erik Wendelboe har ikke ønsket genvalg. Bestyrelsen foreslår, at Rasmus Larsen bliver valg til kommende formand for sektionen.

    Hvis denne rokade i bestyrelsen efterkommes, skal der vælges nyt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen anbefaler Henrik Povelsen som nyt medlem.

    Valg af suppleant: suppleant Hans Hybschmann har ikke ønsket at genopstille som suppleant. Bestyrelsen foreslår Hans Jørgen Enemark, der gerne vil stille sig til rådighed.

    Valg af revisor: Bestyrelsen anbefaler genvalg af Knud Blæsbjerg.

  1. Forslag om ændring af vedtægterne: Bestyrelsen har tidligere omtalt en mulig ændring af sektionens vedtægter.
    Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen tager stilling til en tilføjelse (allonge) til §2 i vedtægterne. Tilføjelsen har til formål at gøre det tydeligere, hvordan medlemskab og kontingent hænger sammen mellem den internationale klub RREC Ltd.og vores danske sektion RREC DK. Samtidig præciseres forskellen mellem ordinært medlemskab og interesse medlemskab.

2) ALLONGE JUSTERET TIL PRÆCIS §2‑TERMINOLOGI (stk.-opbygning)

(matcher eksisterende §2 sprogligt)

Allonge til §2. Medlemsforhold – stk. 3 (Kontingent)

Stk. 3 a.
Kontingentforholdet omfatter medlemskab af Rolls‑Royce Enthusiasts’ Club – The International Club for Rolls‑Royce and Bentley Enthusiasts (RREC Ltd.). Det internationale kontingent fastsættes og opkræves direkte af RREC Ltd. Det enkelte medlem er selv ansvarlig for indmeldelse og betaling. Administration af anciennitet, internationale arrangementer og internationalt medlemsblad varetages af RREC Ltd.

Stk. 3 b.
For medlemskab af Rolls‑Royce Enthusiasts’ Club, Danish Section (RREC DK) fastsættes kontingentet for hvert kommende kalenderår af generalforsamlingen og forfalder til betaling den 1. januar til en af klubben anvist konto.

Stk. 3 c.
Ordinært medlemskab af RREC DK giver adgang til generalforsamlingen med stemmeret samt til klubbens medlemskommunikation og klubblad.

Stk. 3 d.
Generalforsamlingen kan beslutte at tilbyde et interessemedlemskab. Interessemedlemskab giver adgang til information, klubblad og mulighed for deltagelse i danske arrangementer samt deltagelse i generalforsamlingen uden stemmeret, men giver ikke adgang til internationale aktiviteter.

  1. Forslag fra medlemmerne: Forslag fra medlemmerne skal indsendes til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen og af bestyrelsen udsendes til samtlige medlemmer inden 7 dage før denne. (Skriv bestyrelsen@rrec.dk)
  1. Eventuelt: