Generalforsamling 2025

Referat af Generalforsamling 2025

 

  1. Valg af dirigent. Claus Clausen blev valgt og konstaterede generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.
  2. Valg af referent. Søren Fruensgaard blev valgt.
  3. Formandens beretning.

I løbet af 2024 er der afholdt 4 bestyrelsesmøder

Der er afholdt Rally 2024 Grenå,Ebeltoft , efterårsløb, Mortensaften, julefrokost øst i Holbæk og julefrokost (forårsfrokost) vest i Vinderup , Rally 2025.

Der arrangeres efterårsløb 2025 på øst-Fyn

Stor tak til alle arrangørerne af klubbens arrangementer for at bruge tid for at vi alle kan nyde heraf.

 

Bestyrelsen var til møde i Göteborg til fælles nordisk bestyrelsesmøde vedr vores fælles klubblad samt økonomi m.v. fra den engelske klub.

 

Den svenske klub har arrangeret sig således at medlemmerne opkræves medlemskab direkte fra den engelske klub og betaler så et beløb til den svenske klub der dækker udgivelsen af klubbladet. Svenskerne kan vælge at være medlem af den engelske eller bladklubben eller begge.

Bestyrelsen i den danske klub overvejer samme organisation; men afventer den engelske klubs reaktion da den svenske klub er truet med advokater etc.

 

Der er stigende udgifter for klubben til porto og trykning af det fælles nordiske klubblad. Endvidere nedlægger POSTNORD omdeling af blade fra 1/1 2026. Klubben skal derfor finde anden leverandør.

 

  1. Regnskab 2024. + 5. budget 2025

Regnskabet blev gennemgået, de væsentlige udgifter er dels trykning af det fælles nordiske klubblad samt porto udgifter. Regnskabet giver et lille overskud ;men dette skyldes udelukkende at der har været overskud på arrangementer hvor arrangørerne har tildelt klubben det af arrangementerne opnåede overskud.

Budget 2025 viser et underskud hvorfor bestyrelsen har foreslået at hæve medlemskontingentet for medlemskab med trykt Speed and Spirit til kr 1200,00.

Generalforsamlingen stemte for at hæve kontingentet til 1325,00. Kontingent for medlemskab med Speed and Spirit elektronisk kr 950,00. Begge medlemsskaber modtager det fællesnordiske blad indtil videre fysisk.

  1. Valg til bestyrelsen

Henrik Kjær ønskede ikke genvalg og udtrådte af bestyrelsen. Formanden takkede Henrik for hans mangeårige aktive virke i klubben.

Hans Chistian Lindhardt blev indvalgt som bestyrelsesmedlem.

Kasserer Søren Fruensgaard og bestyrelsesmedlem Rasmus Larsen blev genvalgt.

Hans Hybschmann blev genvalgt som suppleant.

Revisor Knud Blæsbjerg blev genvalgt.

 

Bestyrelsen er således:

Formand Erik Wendelboe Nielsen.

Næstformand Rasmus Larsen.

Sekretær Ole Hviid-Nielsen.

Kasserer Søren Fruensgaard.

Bestyrelses medlem Hans Christian Lindhardt.

Suppleant Hans Hybschmann.

 

  1. Indkomne forslag.

Det er fra bestyrelsen foreslået at der oprette en mekaniker liste så medlemmerne kan se hvor og hvem der kan håndtere RR og Bentley køretøjer på betryggende vis.

Bestyrelsen fik mandat til at arbejde videre med dette.

  1. Orientering fra RREC.UK.

Den engelske klub er flyttet til Silverstone. Uoverenstemmelse mellem selve klubben og SHRMF (Sir Henry Royce Memorial Foundation) om brugen af Hunt-House , istandsættelse m.m.

Det sidste er at klubben flytter tilbage til Hunt-House og der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem klubben og SHRMF.

 

  1. Rally-løb i 2026 og 2027.

2026 bliver i Køgeområdet

2027 bliver i området Rebildbakker m.v. arrangør Per (Åbybro) forsøger at samle interesserede til at arrangere..