Årsrally 2017 – Turene

Dagbogsnotater fra forårsrally 2017

På alle vores ture blev vi fulgt af “Fotohenrik”, Henrik Olsen fra Ringkøbing Landbobank, der både hjalp med at få trafikken til at glide og sørgede for flotte fotos af alle bilerne under vejs.
Henrik Olsen har lagt sine billeder i to samlinger: (klik på linierne nedenfor)

Alle medlemmer er velkomne til at downloade billeder fra samlingerne.
Stor tak til Henrik for de flotte samlinger og for hans gode måde at dirigere trafikken på..

Torsdag d.25.maj 2017 Kristi Himmelfartsdag

Tur til TV Midt/Vest

RRC_4380

I en lang kortege begav de biler, der var ankommet onsdag, sig mod Holstebro, hvor regional TV stationen TV Midt-Vest holder til lige ved søen. Mange af forårsrallyets deltagere havde ikke over-nattet på Nr.Vosborg Slot; men ankom til indskrivningen hos TV2.

TV2 vartegn
TV Midt Vest

TV Midt Vest havde sørget for en fantastisk god rundviser, og stationen havde lagt vores besøg på stationens hjemmeside – du kan se TV midt/vest’s hjemmeside her

Besøget indledtes med et foredrag af TV2’s Palle Mouritsen, i stationens biograf. Der blev vist flotte og illustrerende film om henholdsvis den landsdel, der er Midt-Vest’s område og om hvordan man producerer et nyhedsindslag.

TV2 Midt Vest Nyhedsredaktionen
TV Midt Vest
Nyhedsredaktionen

Holdene kom derefter en tur rundt i huset og besøgte bl.a. nyhedsredaktionen og husets store studie, der bliver benyttet til magasinprogrammer og interviews.

Det gav os alle et flot indblik i, hvordan man producerer. Flere deltagere bemærkede, at de ikke havde tænkt på det store arbejde, der går forud for de 3-minutters indslag, som de ser hjemme i fjernsynet.
Efter at vi var blevet beværtet med kaffe og brød, var der mulighed for at studere en pilotvogn, der er af den type, der producerer nyheder for stationen.

Tur til Jydske Dragonregiment i HolstebroRRC_4404

Nu blev bilerne igen startet op og vi begav os i kortege mod Jydske Dragonregiment, der holder til på kasernen i udkanten af Holstebro.

I kasernens kantine blev der serveret frokost og en pensioneret materielchef fra regimentet holdt et inspirerende og spændende foredrag om regimentets historie. Regimentet har gennem de seneste år deltaget i aktioner i Afganistan og flere andre af NATO’s operationsområder. Det har også kostet flere af regimentets soldater livet – og man gør derfor en stor indsats for både de soldater, der har været ude og for de pårørende. RRC_4416Man kunne desværre ikke få salens højttaleranlæg til at fungere – men vores foredragsholder kunne uden problemer tale, så det med lethed kunne høres over hele salen.

Efter frokosten blev deltagerne opdelt i fire hold, der oplevede at få gennemgået en moderne kampvogn, at skyde med håndvåben på en skyde-simulator og skyde i en kampvogns-simulator. Det var imponerende at opleve hvilke forhold soldaterne arbejder under – og det bragte deltagerne til en klarere forståelse af hvor stor en menneskelig indsats soldaterne yder når de deltager i indsatser under fremmede himmelstrøg. Vi fik gennemgået en moderne panservogn med alle de spændende muligheder de giver for støtte til infanteriet.

PMV-tur
PMV-tur

Mest spændende (for mig) var en tur ud over øvelsesterrænet i en pansret mandskabsvogn. Hvis man har tendens til søsyge, er det en absolut udfordring – men det er meget spændende at fornemme, hvordan man med så tungt et køretøj kan komme frem (næsten) overalt.
Det kunne måske være spændende at se flere billeder fra oplevelserne på Holstebro Kaserne, men det er ikke tilladt at offentliggøre billeder, der kan kompromitere den militære sikkerhed. Der var flere af både de danske deltagere og specielt de udenlandske gæster, der var forbavsede over, hvor meget vi faktisk fik at se på kasernen.

Generalforsamling og aftenunderholdning

Hjemme på Nr. Vodsborg blev der slappet af over en kop kaffe eller en øl før medlemmerne af RREC.dk skulle til Generalforsamling i ridersalen på den gamle del af slottet. Referat af generalforsamlingen findes HER.

Mens medlemmerne var til generalforsamling deltog mange af de øvrige deltagere i en spændende rundvisning, hvor man bl.a. hørte om Nr.Vosborgs spøgelse – ja! hun findes virkelig!

Efter generalforsamlingen samledes man igen til middag i den store sal i vestfløjen.

Søren, Michael,
Bordet med årets arrangører

Efter et par retter af den udsøgte menu og de flotte vine – der iøvrigt hedder “Silver Ghost”, – annoncerede Søren Fruensgaard aftenens underholdning, der bestod af optræden af børn og unge fra Holstebro ballet- og danseskole.

Paraplydans
Paraplydans
To af Holstebro Balletskoles dygtige piger i en yndefuld Pas de Deux
To af Holstebro Balletskoles dygtige piger i en yndefuld Pas de Deux

Balletskolen underholdt med et specielt udvalgt uddrag af en stor ballet, som skolen skal optræde med i flere omgange rundt omkring i Danmark. Der blev vist både indslag med klassisk ballet og indslag med helt moderne dans. Det blev en stor oplevelse – høj fart – flotte kostumer – masser af glade unge mennesker. Man kunne ikke undlade at blive lidt grebet af den gode stemning og den høje kvalitet.

 

Fredag d. 26.maj 2017

Rally til Lyngvig Fyr

Afgang præcis kl. 09:00 fra Nr.Vosborg gennem det herlige danske forårslandskab forbi Tvind-skolerne og forbi Vedersø Kirke og præstegård – langs Ringkøbing Fjord til Lyngvig Fyr.

Lyngvig Fyr set fra stranden
Lyngvig Fyr set fra stranden

Flere gange undervejs blev trafikken dirigeret af Henrik Olsen fra Landbobanken. (Jeg har på fornemmelsen, at det gik så godt – uden sure miner fra de øvrige trafikanter – fordi Henrik havde formummet sig i gul vest med skrift på ryggen og en hjelm der godt kunne minde om politiets. Han klarede opgaven forbilledligt – og evnede samtidig at lægge sig i diverse grøfter og hegn og tog billeder af vores kortege (se billederne på linken i starten af artiklen)

Naturvejleder Peter Østergaard orienterer om Fyret og dets omgivelser
Naturvejleder Peter Østergaard orienterer om Fyret og dets omgivelser

Vi blev delt op i to grupper der hos to naturvejledere fik gennemgået både fyrets historie – der kun er fra starten af 1900-tallet – og den fauna der omgiver fyret. Spændende at høre om at fyret i starten var drevet af acetylengas og et stort urværk, der skulle trækkes op med et tungt lod der gik hele vejen ned gennem tårnet. Nu er tårnet forsynet med LED-lys og el-motor – og kan faktisk i dag ses meget længere væk end det kunne i starten.

RRC_4494_01Meget af bevoksningen omkring fyret er plantet i forbindelse med bygning af fyret, og fungerer i dag som en slags rasteplads for de trækfugle, der samtidig benytter fyret som landemærke under deres lange ture fra syden til de nordlige sommerpladser. Det var skønt at kunne gå en tur til vandet gennem plantningerne og klitten

 

Frokost i Ringkøbing

Fra Lyngvig gik turen nord om Ringkøbing Fjord til Ringkøbing, hvor der var reserveret pladser ved byggemarkedet.

Foran byggemarkedet
Foran byggemarkedet

Direktøren for byggemarkedet er samtidig medlem af landbobankens bestyrelse, og han har givet udtryk for, at det ville være en god reklame, at placere vores biler på pladsen foran byggemarkedet – selvom fredagen er en af de dage hvor parkeringspladsen normalt er fyldt op med kunder. Frokosten blev indtaget på Centralhotellet, der serverede en stor tallerken med “alt godt fra havet” og det var virkelig godt

 

Kim's og Michaels biler på torvet i Ringkøbing
Kim’s og Michaels biler på torvet i Ringkøbing

Et par biler var placeret på torvet foran Landbobanken som en reklame for vores sponsor. Det trak en del publikummer til – og da vi efter frokosten på Centralhotellet kørte gennem hovedgaden – der normalt er gågade – var der fuld gang i kameraer og mobiltelefoner – så vi figurerer sandsynligvis i en stor mængde fotoserier.

Flymuseet i Stauning Lufthavn

Langs østsiden af Ringkøbing Fjord bevægede kortegen sig nu til Flymuseet ved Stauning Lufthavn. RRC_4505_01I tre hold fik vi en grundig gennemgang af museets mange fly. Vi startede i den danskbyggede afdeling, der havde en mængde af de gamle kendte fly. Lige fra fly der lignede Ellehammers eksperimentalfly over de gamle kendte KZ-maskiner til nyere letvægtsfly. Rundviseren undskyldte at flyene ikke stod i en kronologisk orden; men der var en vigtig årsag til det – grunden er, at mange af flyene jævnligt tages ud og for at flyve veteranture fra lufthavnen.

Herfra til de militære fly – en flot samling, der klart beskrev udviklingen frem til F16. Sidste samling var af blandet herkomst – alt mulligt sjovt og interessant.

_NDX5284Der blev drukket kaffe og spist drømmekage i museets restaurant. Kaffen blev drukket af krus, der var doneret af vores moderklub i Storbritanien. Krusene har jubilæumslogoet på forsiden.

Efter kaffen gav en af rundviserne en demonstration i luften. RRC_4511_01Der blev fløjet loops og alle mulige andre kunstflyvesammensætninger. Spændende at se på og sikkert også spæn-dende at gennemføre.

Der blev igen sadlet op, og nu gik turen “hjem” til Nr.Vorupør.

Vel ankomne til slottet, var der heldigvis tid til at nyde det dejlige solskinsvejr over en kop, inden det var tid til at klæde om til gallamiddagen.

Gallamiddag og underholdning

Vi nåede inden velkomstdrinken, at tage det gruppebillede, der ses øverst på denne side. Derefter var der velkomstdrinks i restauranten. Formanden Frans Goldbach og Søren Fruensgaard bød velkommen og en sanger og en pianist fra den Jydske Opera fremførte “Bordets Glæder” fra operetten “Farinelli” – god optakt til den kommende gallamiddag.

De nu meget velklædte deltagere indtog nu festsalen, der var flot belyst af spots, der gav salen et festligt udseende.

Efter middagen blev der uddelt 10-års-nåle til 3 medlemmer nemlig Carsten Olver, Michael Christensen og Peder Fabricius. Ud over de 3 var der tre der ikke var til stade, der også skulle have deres 10-års-nåle – nemlig Steen Rasmussen, Jørgen Kolby Nielsen og Chresten Elgaard.

Og der var uddeling af årets priser:
Efter afstemning blandt medlemmerne, blev John Ventrups, Rolls Royce Phantom II fra 1929 valgt til det flotteste køretøj og John fik en fin opsats med “The Flying Lady”

For biler i mellem 50 og 75 var det Helle og Per Mogensens Rolls Royce Silver Wraith årgang 1951 der løb med sejren.

RRC_4520-A rettet_01Ludwig Breckmann fik prisen for den smukkeste, flotteste nye bil – altså for biler efter 1975.

Ole Hviid-Nielsen fik vandrepokalen for en særlig indsats for klubben – bl.a. for hans indsats med hjemmesiden og forskellige arrangementer.

Prisen for en speciel indsats, der kan være uheldig eller meget positiv, gik til vogn nr. 7 for den vennetjeneste de gjorde ved at samle John A. Petersens benzindæksel op, da de så han tabte det på turen.

Modtagerne af priserne blev hyldet af medlemmerne.

Frank Ferdinansen lagde op til den traditionsrige hyldest til Henry Royce, som alle rejste sig og skålede for.

Medlemmer af Den Jydske Opera
Medlemmer af Den Jydske Opera

Underholdningen under middagen var en fortsættelse af sangen under velkomstdrikken. 4 medlemmer af Den Jydske Opera underholdt med sange fra kendte musikals og operaer – flere af dem med lidt alternative tekster og også flere som man kunne synge med på. Og stor var overraskelsen, da det var de samme herrer der spillede op til dans efter middagen – dog var kjolesættene nu udskiftet med veste og cowboybukser – og den klassiske musikstil udskiftet med solid dansemusik.

Lørdag morgen var deltagerne en smule senere på den til morgenmaden – og flere var lidt hæse i mæglet, men stemningen var stadig fin og der blev udtrykt stor tilfredshed med arrangementet fra alle deltagere, inden man igen besteg bilerne og begav sig hjemad efter det fine arrangement.